Hvorfor uddannelse ?

Transportbranchen er i rivende udvikling og i voldsom teknologisk forandring.
Det går stærkt, og vi vil vove den påstand, at de hastige teknologiske fremskridt er den megatrend, der får størst indflydelse på din virksomhed i fremtiden.
 
Afstandsradarer og telematik er her allerede og næste banebrydende trend, platooning,
venter lige om hjørnet. Intelligent kørsel er en realitet. Så regelmæssig
service og justering af udstyret er i stigende grad nødvendigt, hvis køretøjerne skal
fungere optimalt, hvis behovet for transport af alle typer varer skal imødekommes -
og brændstoføkonomien holdes i bund.
 
Den elektroniske styring af komponenterne bliver mere og mere kompliceret. Og diagnoseværktøjerne bliver mere og mere avancerede for at kunne diagnosticere mange forskellige systemer og fabrikater. De teknologiske spring vil derfor sætte tempoet i forandringerne på værkstedet op i et gear, som stiller nye og høje krav til kompetencerne. Så en af de allervigtigste opgaver, nu og i fremtiden, bliver at tilegne sig ny viden.
 
Det kræver veluddannede mekanikere, at få verdens varer transporteret fra A til B.
 
OBS OBS OBS
Flere brancheorganisationer yder tilskud til eller tilbyder fuld finansiering af kursus- og uddannelsesforløb. Er din virksomhed medlem af en brancheorganisation, så forhør dig nærmere hos dem om mulighederne for dette. 

Se vores kursusudbud her
Hvorfor uddannelse ?